udarbejdelse af showet
Vores afgangsforestillinger bliver skabt ud fra et tydeligt og selvstændigt kunstnerisk sprog. Med stor respekt for dansen som kunstform og som et universelt, fysisk formsprog, udvikler vi hvert år originale og nutidige værker, der afspejler både den enkelte danser og det kollektive ensemble.
Dansen er altid omdrejningspunktet. Vi arbejder med de muligheder, friheder og det ansvar, som dansen rummer, og stiller høje krav til både dansernes kunstneriske engagement og koreografernes proces. Kreativiteten udspringer af bevægelse, musikalitet, visuel komposition og æstetisk bevidsthed – ikke af fortælling eller forklaring.
Vi arbejder i et åbent og ambitiøst kunstnerisk rum, hvor dansen får lov til at stå alene. Forestillingerne bygger ikke på narrativer eller fastlagte historier, men på nærvær, præcision og sanselighed. Netop her udfolder dansen sin styrke som abstrakt og direkte kommunikationsform.
Hver årgang bringer forskellige baggrunde, udtryk og personligheder ind i processen. Samarbejde, ansvar og tillid er derfor centrale elementer i arbejdet frem mod den færdige forestilling. Vores ambition er at skabe værker, der kan møde et bredt publikum – og invitere til oplevelse frem for fortolkning.
Processen
Arbejdet hen imod en afgangsforestilling følger i høj grad strukturen fra en professionel scenisk produktion.
Processen indledes med research, eksperimenter og udvikling af bevægelsesmateriale. Gennem workshops og guidede forløb bidrager danserne aktivt til skabelsen af koreografisk materiale med fokus på fysisk detaljerigdom, dynamik, musikalitet og stemning. Den individuelle kreativitet understøttes af tydelig metodik og tæt kunstnerisk sparring fra koreografen.
Efterfølgende præsenteres det musikalske og visuelle univers samt forestillingens overordnede struktur og æstetiske retning. Arbejdet videreudvikles i lag – bevægelsesmæssigt, visuelt og kostumemæssigt – hvor kontraster og benspænd anvendes som kreative redskaber til at skabe dybde, klarhed og variation i udtrykket.
Fejl, modstand og uforudsete udfordringer betragtes som en naturlig og værdifuld del af processen. Ofte er det netop her, nye muligheder opstår, og afgørende kunstneriske valg tager form.
Det samlede arbejde munder ud i et koncentreret og abstrakt scenisk værk, hvor publikum ikke inviteres til analyse, men til nærvær og fordybelse – og til at lade dansen tage føringen.
